fbpx

Journal #september19

OP

September er godt nok fløjet afsted med 100km/t, phew. Måneden har været præget af arbejde hos kunder og har derfor betydet, at jeg næsten ikke har været på mit ”hjemmekontor”. Selvom jeg er glad for at arbejde alene – ja, så er det også dejligt og motiverende at komme ud omkring mennesker og kollegaer. I september har jeg siddet fast hos to kunder bl.a. mine gamle kollegaer hos SEEKNSPEAK. Samtidig har jeg måtte arbejde på mine øvrige kunder efter lukketid – det er virkelig et privilegie at have så meget at lave. Et, næsten, fast højdepunkt på måneden er mit månedlige møde med mine kvindelige konkollegaer indenfor grafisk design. Jeg går altid derfra klogere og med fornyet motivation. Et andet højdepunkt for september er, at jeg reelt set er booket året ud med undtagelse af få dage, wuhu!

NED

Selvom det er virkelig FEDT at have travlt med opgaver og kunder som gør mig glad, bedre og inspireret, så kan jeg også mærke ”bagsiden”. Mindre tid til tilbudsskrivning, blogindlæg og sociale medier. Jeg føler at jeg forsvinder fra potentielle, fremtidige kunders tankegang når jeg er inaktiv og dét skræmmer mig lidt. Mindre tid til personlige projekter – det er virkelig ikke rart at nedprioritere kreativ frihed. Det er normalt noget jeg er virkelig fan af, da det rykker mine evner helt vildt. Men sådan må det bare være for en stund. Desværre gik jeg også glip af årets TECH BBQ, hvilket var hammer ærgerligt – bedre held næste år.  

ØVRIGT

I august gik jeg i gang med et par forskellige blogindlæg – dem fik jeg aldrig færdiggjort. Hvilken skam. Det vil jeg gerne nå før jul (langsigtet mål, feeeedt). September har budt på sjove, kreative opgaver (YES!). Tre gange har jeg været ude og fotografere, som jeg elsker men stadig er ved at lære rigtigt, og det var fedt på hver sin måde. To gange portrætter og én gang i Zoo med lidt forskelligt – det må I se mere af, når det hele er godkendt af kunden. For november venter spændende pitches, kundemøder og opgaver – jeg glæder mig allerede!